Tilføjelse og fjernelse af passagerer i en reservation

Hvis du allerede har foretaget din bestilling og ønsker at tilføje et spædbarn (0-2 år), skal du:

  1. Klik på “Mine reservationer” på Ryanairs hjemmeside.
  2. Log ind på din myRyanair-konto.
  3. Vælg “Administrer denne bestilling” for den bestilling, du vil ændre.
  4. Vælge “Tilføj mindreårige” i menuen til venstre og klikke på “Tilføj spædbarn”.
  5. Indtast spædbarnets navn og fødselsdato.
  6. Vælg den voksne passager, som spædbarnet skal rejse sammen med.
  7. Klik for at tilføje spædbarn.
  8. Betal det gældende gebyr for spædbørn.*
  9. Spædbarnet vil blive føjet til din bestilling.

Når ændringen er bekræftet, vil du blive bragt tilbage til siden for den kommende rejseside og se spædbarnet ved siden af den voksne passager, som du har valgt, at det skal rejse sammen med. 

Hvis der er behov for at ændre plads(er), når du tilføjer et spædbarn, vil du blive ført til pladsoversigten for at bekræfte disse ændringer. 

Voksne, som rejser med småbørn, må medbringe en pusletaske på op til 5 kg udover deres egen tilladte håndbagage. Du kan også medbringe en barnevogn, som kan klappes helt sammen, og en anden mindre artikel såsom en autostol eller rejseseng helt gratis. Sørg for, at din barnevogn får påsat et bagagemærke ved bagageafleveringsskranken eller boardinggaten. Alle andre genstande (maks. 20 kg) skal tjekkes ind mod et gebyr og anbringes i flyets lastrum. Klik her for yderligere oplysninger om bagage.

Hvis dit spædbarn fylder 2 år før returrejsen, skal du købe en voksenbillet til fuld pris til returrejsen. Kontakt os, hvis dette scenarie opstår. 

*Se gebyret for spædbørn i vores gebyrtabel her.

Mindreårige (<16) skal rejse med en voksen (18+) på samme bestilling. Hvis du allerede har foretaget en bestilling for en voksen (18+) og nu skal tilføje en mindreårig til bestillingen, skal du:

(1) foretage en separat bestilling for voksne (16+) ved hjælp af den mindreåriges navn.

(2) knytte den til din oprindelige bestilling for voksne (18+) ved hjælp af følgende instruktioner.

Instruktioner for tilknytning af bestilling

  • Gå til den oprindelige voksenbestilling, og vælg “Tilføj mindreårige” i menuen til venstre.
  • Vælg eller hent den nye voksenbestilling, du har oprettet, og indtast fødselsdatoen for hver mindreårig. Derved vil begge bestillinger blive knyttet sammen med de opdaterede passagertyper.
  • Du bør tjekke ind over nettet for begge bestillinger, ellers vil du blive pålagt et gebyr i lufthavnen. Mindreårige vil få udstedt midlertidige boardingkort under tjek-ind over nettet.
  • Hvis du køber en plads til et barn, anbefaler vi, at du vælger en, der er placeret så tæt som muligt på en voksen i den oprindelige bestilling.
  • Ved ankomst til lufthavnen, skal I gå til tjek-ind-skranken, hvor alle mindreårige vil få udstedt gyldige boardingkort.
  • Personalet ved tjek-ind-skranken vil tildele børn uden tildelte pladser en plads ved siden af en voksen. Hvis det ikke er muligt, hjælper kabinepersonalet jer med at sidde sammen.
  • Bemærk, at fra det øjeblik, hvor bestillinger er blevet tilknyttet hinanden, er det ikke længere muligt at ændre nogen af dem via vores hjemmeside/app. Hvis du har brug for at ændre din bestilling, skal du kontakte vores kontaktcenter.

Mine reservationer

Det er ikke nødvendigt at tilføje en voksen til en eksisterende reservation, da voksenbilletter kan købes individuelt.

Hvis en af passagererne i din reservation ikke kan rejse, er det ikke nødvendigt at foretage sig noget. Vi kan ikke fjerne dem fra reservationen, og der vil ikke blive udstedt en refundering.