Hvis jeg accepterer det ændrede afrejsetidspunkt, er jeg så berettiget til kompensation eller refundering af udgifter?

Du kan være berettiget til kompensation eller refundering af udgifter som angivet i følgende meddelelse om dine rettigheder i henhold til EU-forordning 261/2004.

Du har ikke ret til kompensation, hvis:

  • Vi kan bevise, at ændringen skyldes ekstraordinære omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv hvis alle rimelige foranstaltninger var blevet truffet af Ryanair, herunder, men ikke begrænset til, politisk ustabilitet, sikkerhedsmæssige årsager, vejrmæssige forstyrrelser, arbejdskonflikter, eller svigt eller forsinkelse på flyvekontroltjenesters faciliteter.
  • Du blev underrettet om ændringen af din flyafgang mere end 14 dage før den planlagte afrejsedato.
  • Du blev underrettet om ændringen mellem to uger og syv dage før det planlagte afrejsetidspunkt og blev tilbudt omdirigering, så du kunne rejse højst to timer før det planlagte afrejsetidspunkt og nå dit endelige rejsemål mindre end fire timer efter det planlagte ankomsttidspunkt.
  • Du blev underrettet om ændringen mindre end syv dage før det planlagte afrejsetidspunkt og blev tilbudt omdirigering, så du kunne rejse højst en time før det planlagte afrejsetidspunkt og nå dit endelige rejsemål mindre end to timer efter det planlagte ankomsttidspunkt.

Du kan være berettiget til følgende service:

  • Måltider og forfriskninger (i rimeligt forhold til ventetiden)
  • To telefonopkald
  • Hotelindkvartering
  • Transport mellem lufthavnen og indlogeringsstedet (hotel eller andet)

Du skal kontakte os, før du arrangerer alternativ transport, så vi har mulighed for at forsøge at hjælpe dig først. Hvis det ikke er muligt for os at arrangere de servicer, der er angivet ovenfor, refunderer vi dig for dine rimelige udgifter, som du har kvitteringer eller regninger for, og som skal indsendes her.