- For at komme ombord på et Ryanair-fly skal en fører-/assistancehund være trænet til at udføre opgaver til gavn for en person med et handicap (fysisk, sensorisk eller psykiatrisk) og skal være certificeret af en organisation, der er fuldgyldigt medlem af Assistance Dogs International (ADI), Assistance Dogs UK eller International Guide Dog Federation (IGDF), som er de godkendende myndigheder for assistancehundeorganisationer i hele verden.
- Hunde til emotionel støtte eller terapi, som ikke er anerkendte som assistancehunde af ovenstående organisationer, kan ikke rejse med Ryanair.
- Fører-/assistancehunden skal bære en standard identificerende jakke eller sele under hele rejsen.
- Fører-/assistancehunde rejser i flyets kabine og skal sidde på gulvet ved passagerens fødder. Det er maksimalt tilladt at medbringe fire fører-/assistancehunde pr. flyafgang. Hunden transporteres sammen med beholdere og mad uden beregning.
- Alle passagerer, der ønsker at rejse med deres fører-/assistancehund om bord, skal give os besked på forhånd, helst samme dag som reservationen. Dette kan gøres online eller via Ryanairs særlig assistance-team.
- Et passende seletøj (som tilvejebringes af ejeren) skal fastgøres til ejerens sædebælte eller til sædebæltets spænde og skal bruges til at give hunden en effektiv fastholdelse, når flyet letter og lander og i tilfælde af turbulens. Der kan forefindes andre anordninger med andre fastgøringspunkter, som også yder tilstrækkelig fastholdelse. Enhver anordning, der tilstrækkeligt fastholder assistancehunden, er acceptabel.
Bemærk: Hvis du ikke informerer os på forhånd, kan det resultere i, at servicen ikke er tilgængelig ved ankomsten til lufthavnen, og at du ikke kan rejse med din reserverede flyafgang. Hvis du er blind/synshæmmet, men ikke har brug for assistance i lufthavnen, skal du stadig underrette os på forhånd, helst på reservationsdagen.
Dette er for at sikre, at kabinepersonalet kan levere en passende sikkerhedsdemonstration.