Hvilket babyudstyr må jeg medbringe ombord? Koster det noget?

Du kan medbringe 2 styk babyudstyr gratis.

Dette kan omfatte en barnevogn/klapvogn, autostol, selepude eller rejseseng. Disse genstande skal mærkes ved tjek-ind-skranken. Du vil kunne bruge din barnevogn/klapvogn, indtil du kommer til trappen ved flyet. Afhængigt af din ankomstlufthavn får du udleveret udstyret igen ved trappen til flyet eller i ankomstlufthavnens bagagehal. Tjek med personalet, når du går ud af flyet.

Hvis du medbringer en autostol til et spædbarn under 2 år og ønsker, at barnet skal sidde i denne autostol under hele flyrejsen, skal du reservere en ekstra plads til barnet. Du kan medbringe en autostol ombord til et spædbarn eller et barn, så længe den er godkendt til flyvninger.

Ryanair tillader kun fremadvendte autostole.

Sædebredden må ikke overstige 43 cm (17 tommer) for at sikre, at den passer i flysædet. Det skal være en specialdesignet autostol til børn med en 5-punktssele og den skal være af en type, der er godkendt til brug i motorkøretøjer og fly og være forsynet med et af følgende mærkater, som indikerer dette:

USA – “Certified for use in motor vehicles and aircraft”.

Europa –   Europæisk standardmærke.

For at sikre at autostolen passer ind i flysædet, skal du sørge for, at sædebredden ikke overstiger 43 cm (17 tommer).

Andet babyudstyr (maks. vægt 20 kg) ud over de 2 gratis genstande kan tjekkes ind mod et gebyr. Se vores gebyrtabel.